Tyrkisk Bryllup #2 - Fordomme

Inspireret af et indlæg fra en anden blog, skrevet af en dansk pige bosiddende i Tyrkiet, kom jeg til at tænke på nogle tanker, jeg havde glemt at dele med jer.

Som jeg fortalte i februar, var jeg med til tyrkisk bryllup, da Hasans bror skulle giftes. Da jeg fik invitationen til brylluppet, gik mange tanker igennem mit hoved. Hvordan foregår sådan et bryllup? Hvad bliver min "rolle" under festen? Skal jeg danse? Hvad kan jeg tillade mig at have på? Osv., osv.

Det er det sidste spørgsmål, dette indlæg skal handle om. Svaret er nemlig såre simpelt. Præcist det samme, som jeg ville tage på til et dansk bryllup, dvs. alt andet end hvidt tøj!

Inden brylluppet blev stakkels Hasan udspurgt om de mest mærkelige spørgsmål, men jeg anede jo på dette tidspunkt ikke, at tyrkerne klæder sig præcist som danskerne, når de skal til bryllup. Af "dumme" spørgsmål kan nævnes:
"Må jeg have rødt på?" - Jeg var i tvivl, om rødt måske kunne have en eller anden symbolsk betydning, der bare var no go til et bryllup.
"Må jeg have bare skuldre/ben?" - Jeg vidste jo godt, at Hasans nærmeste familie ikke er stærkt religiøse, men jeg vidste ikke, om der måske var nogle onkler/tanter, jeg endnu ikke havde mødt, der ville blive dybt fornærmede, hvis jeg mødte op i en kjole med stropper.
"Må man have høje hæle på?" - Eller kan det måske symbolisere noget forkert?

Bagefter kan jeg godt se, at mine spørgsmål var på grænsen til tåbelige, og jeg forstår, hvorfor Hasan vendte lidt øjne af mig :-) Når man går på gaden i Tyrkiet, ser man jo masser af kvinder i smart og moderne tøj med høje hæle, bare ben og løst hår, så hvorfor skulle det dog være anderledes til et bryllup?

Beklædningen til brylluppet gik lige fra lårkorte kjoler og sylespidse høje stiletter til strikketrøjer og et tørklæde om håret. Jeg erindre faktisk slet ikke at se nogen med hijab (religiøse tørklæder, hvor man slet ikke kan se håret)??

Jeg selv endte i en beklædning sådan cirka lige i midten -mellemlang kjole med lave stiletter :-) Og jeg er ret sikker på, at jeg blev bemærket for mit lyse hår og blå øjne, ikke for min beklædning ;-)

Så jeg håber, dette indlæg har manet en fordom eller to til jorden ang. accepteret beklædning i Tyrkiet, og skulle I være så heldige en dag at blive inviteret til tyrkisk bryllup, ved I nu, hvordan I skal klæde jer :-)

Ayasofya - Hagia Sophia

Jeg har netop været et smut i Istanbul igen, og der besøgte vi Ayasofya, der er et af Istanbuls vartegn. På engelsk og dansk kendes Ayasofya som Hagia Sophia, men jeg synes altså, det tyrkiske navn er nemmere at udtale, så derfor bruger jeg det :-)

Sommeren 2011, da jeg så Ayasofya første gang, men kun udefra.

Ayasofya har en lang og imponerende historie bag sig. Før de bygninger vi kender i dag, lå 2 forskellige bygninger af samme navn. Den ene fra år 360-404, den anden fra 415-532. I år 537 åbnede man dørene for den Ayasofya, der ligger i dag. I mange hundrede år fungerede kirken som hovedkirke for det Byzantinske Rige, men da tyrkerne erobrede riget i 1453, blev bygningerne omdannet til moske og de kristne mosaikker blev malet over. I 1935 blev mosken omdannet til museum og de mosaikker, der ikke var gået til grunde eller ødelagt af jordskælv gennem årene blev konserveret. 

Ayasofya byder altså på en spændende historie, der også fortæller meget om Istanbul gennem tiden, og bygningerne anses for at være et historisk arkitektonisk vidunder stadig stående i dag.

Netop derfor har jeg længe gerne ville ind og se bygningerne indefra, men besøget blev desværre ikke den store succes, hvilket var en blanding af mit eget dårlige humør og de ansatte ved museets dårlige service skyld :-/

Jeg havde helt sikkert fået det forkerte ben ud af sengen den morgen. Istanbul var KOLD alle dage jeg var der, og den lejlighed, vi bor i, er dårligt isoleret. Så selv om der er god varme på radiatorerne, fryser jeg konstant både indendørs og udendørs og lige netop denne dag, var jeg bare så ufattelig træt af det. Det mentale i at være i Tyrkiet, og så bare fryse konstant er helt forkert ;-)

Så ja.. Humøret var ikke i top, og derfor skal der heller ikke særlig meget til, før jeg bare bliver endnu mere irriteret. På en god dag tror jeg ikke nedenstående kritik havde føltes helt så slemt, men lige netop denne dag, var jeg altså temmelig sur til sidst, for jeg syntes bare, det var så dårlig service hele vejen igennem, hvilket jeg ikke forventer, når jeg betaler 25 TL (ca. 85 kr.) for indgang.

Vi havde hjemmefra læst om et museumskort, der var gyldigt for 2 x adgang til forskellige museer i Istanbul i 1 år. Det lød jo dejligt, så derfor spurgte vi ind til dette, da vi ankom. Vi spurgte også, om det var muligt at få studierabat, hvilket vi fik at vide, at det var. Ind til de så mit studiekort :-( Så fik vi at vide, at man skulle være tyrkisk studerende. Øv øv, men sådanset helt i orden. Da vi så i stedet ville købe de almindelige museumskort, blev vi sendt hen til et andet billetsalg. Her købte Hasans sit museumskort, men da jeg så ville købe mit, fik vi at vide, at det kun var for tyrkiske statsborgere. Her opstod min første irritation (nok mest fordi jeg bare var så skuffet over, jeg ikke kunne få kortet. Det havde været så dejligt at kunne bruge, når jeg flytter derned) -hvorfor sagde de ikke det allerede ved det første billetsalg, hvor de jo udemærket godt vidste, jeg ikke var tyrkisk samt at vi gerne ville købe de kort? Spild af tid, og dårlig service altså :-(

Men jeg fik så købt en almindelig dyr billet, men jeg tænkte, at pengene sikkert var givet godt ud, da det jo er en spændende og meget gammel bygning.

2. skuffelse kom så lige i dørindgangen. Museet lukker om 1 time! Hvorfor i alverden sagde de ikke det, da vi købte billetterne? Det havde da (i min verden) været almindelig god kutyme lige at nævne det. Men vi måtte jo bare håbe, vi kunne nå at se det hele.

3. skuffelse: Det var slet ikke et museum, som jeg havde forventet. Jeg havde forventet, at man havde udnyttet bygningerne til at vise en masse forskellige objekter gennem tiden, hvor bygningerne har været i funktion. Så man altså, ud over at se de smukke gamle bygninger, kunne læse en hel masse om bygningernes historie og se lerpotter, stenøkser, guldmønter eller hvad de nu ellers har brugt fra de forskellige tider. Det var derfor, jeg i indgangen næsten fik stress over kun at have en time til det hele. Men det vidste sig altså, at det kun var de næsten tomme bygninger man kunne se, så ingen grund til stress over tiden ;-)

Der var en lille smule historie, men det var absolut på et minimum. Man kunne tilkøbe høretelefoner med guide, som jeg måske havde fået lidt mere ud af, men jeg syntes da, man plejer at kunne få informationen på engelsk, når man går rundt på et museum, og så kan man tilkøbe høretelefoner, hvis man har brug for oversættelse. Derfor overvejede jeg ikke at købe høretelefoner ved indgangen.

Men vi gik så rundt og så på bygningen, som primært består af ét stort rum, der helt sikkert er smukt og imponerende. Men her kom så 4. skuffelse. De var ved at renovere, så halvdelen af de store rum var ét stort stillads, der bare ødelagde hele helhedsindtrykket. Derudover larmede det fra renoveringen - en larm man ikke lige forventer, når man skal ind på et museum, der tidligere har fungeret som kirke og moske. Øv altså :-( Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg syntes altså, man bør oplyse om renovering ved indgangen.

Her er et billede, jeg prøvede at tage fra det store rum, men ja.. Det store stillads ødelægger altså en del :-(

Men for at det hele ikke skal blive alt for negativt, vil jeg da gerne understrege, at de gamle kristne mosaikker var virkelig smukke, og selv om de var noget ødelagte, kan man tydeligt fornemme, hvor fantastiske de må have været førhen. Det var også specielt at opleve kristne billeder blandet sammen med muslimske symboler. Jeg syntes faktisk, der var noget helt fredfyldt over det på en måde :-)

Men konklusionen på dagens besøg må være, at det helt sikkert er en ualmindelig fantastisk bygning med en lang og spændende historie. Museet er et besøg værd, hvis man ved, hvad man går ind til (og de ikke længere renovere det store "kirkerum"). Jeg synes, prisen er pebret i forhold til, hvad man får for pengene, men jeg er nok også farvet af, at jeg havde sat mine forventninger for højt og derfor var skuffet.

I kan læse mere om Ayasofya (på engelsk) på deres officielle side: 

http://www.ayasofyamuzesi.gov.tr/en/index.aspx

Jeg har taget lidt flere billeder, som jeg nok skal poste en anden dag :-)

Kreativ parkering?

Dette syn mødte Hasan og jeg i dag i Istanbul:

Begge bilerne er parkeret. Midt i et kryds :-)