Tilbage i Tyrkiet... MED opholdstilladelse :-)

Hold da op, jeg skal da lige love for at det hele pludselig kom til at gå rigtig stærkt.

Som jeg skrev i mandags, fik jeg et opkald fra konsulatet om, at mit visum var klar. Jeg fik derfor en tid til onsdag eftermiddag, hvor jeg skulle aflevere mit pas, hvorefter jeg torsdag morgen kunne hente passet med visum i.

Og så gik det ellers stærkt!

Hasan tog onsdag forbi kontoret, hvor min opholdstilladelse lå klar. De sagde, at de ikke kunne love, at de beholdt den længere end til d. 30. november. Dvs., at hvis jeg ikke nåede at hente den, ville den måske blive annulleret, og så skulle jeg søge påny (= flere penge ud ad vinduet og ingen juleferie, da det ville tage måneder at søge igen).

Den chance turde jeg ikke tage, så da jeg torsdag morgen modtog mit visum gældende fra dags dato, valgte jeg at rejse allerede fredag, så jeg kunne nå ud og hente opholdstilladelsen, inden kontoret lukkede!

Turen til Tyrkiet gik fint selv om det var med blandede følelser. Jeg var bange, for tænk hvis nået gik galt, men jeg glædede mig også til gensynet med Hasan og vores lejlighed, for selv om jeg var bange, så vidste jeg inderst inde, at det nok skulle gå. Og jeg havde taget masser af kontanter med denne gang, så jeg kunne betale kontant.

I lufthavnen måtte jeg vente knap 1,5 time på at få betalt bøden og ordnet papirerne, men så var det også i orden, og personalet i lufthavnen var flinke og informative. Jeg fik et stempel i mit pas som bevis på min indrejse, og så var jeg officielt over grænsen. HURRA :-)

Derefter gik turen direkte til udlændinge kontoret, hvor jeg fik udleveret min opholdstilladelse. Så nu er jeg "en fri kvinde", i hvert fald når det gælder ind- og udrejse til/fra Tyrkiet :-) Faktisk kunne jeg rejse til Danmark allerede i dag igen uden problemer, fordi jeg nu har min opholdstilladelse. Dejligt!

Men jeg bliver selvfølgelig i Istanbul sammen med Hasan :-) Forhåbentlig kan jeg starte i skole d. 9. december, hvor et nyt hold 2 gerne skulle starte op, og fordi jeg nu har fået min opholdstilladelse, kan jeg også uden problemer rejse til Danmark d. 20.-25. december, hvilket har været planlagt længe.

Jeg vil gerne sige TUSINDE tak til alle jer søde mennesker, der har fuldt med i mit drama den sidste måneds tid og krydset fingre for mig.

Den "berømte" opholdstilladelse, der nu ligger trygt og godt sammen med mit pas. Det er gældende til d. 31. marts 2014, så nu kan jeg i hvert fald slappe af et par måneder, før vi skal tænke på fornyelse.

Opkald fra konsulatet

Pyh, nu har jeg sommerfugle i maven.

De er netop ringet fra konsultat, at mit visum er klar!! Jaaaa :-D Normalt sender de et brev, men de har nok tænkt, de ville ringe, så jeg fik svaret hurtigere denne gang. Det synes jeg er rigtig pænt af dem.

Ikke nok med det, så havde jeg i forvejen planlagt en tur til København fra i morgen til torsdag, så det kunne ikke være mere perfekt. Jeg har fået en tid til onsdag eftermiddag, hvor jeg skal aflevere mit pas, og så (hvis det går lige som sidst) kan jeg hente passet igen, med visum i, torsdag formiddag.

Jeg er glad, men vil gerne have visummet i hånden, inden jeg hopper alt for meget rundt ;-) Men sommerfuglene basker på livet løs i maven nu. Måske er jeg tilbage i Tyrkiet allerede i næste uge!!!

Status på udvisning

Nu er det en uge siden, jeg måtte skrive den kedelig nyhed, at jeg var blevet udvist fra Tyrkiet.

Det er været en mærkelig uge. Allerede i onsdags, med det samme jeg kom ud fra konsulatet, ringede jeg til konsulatet for at få en ny tid til visumansøgning (spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke kunne få det, da jeg var derinde?? Jeg stod 5 meter fra deres dør, da jeg ringede og fik en tid). Den nye tid var så i dag.

Jeg havde i mellemtiden samlet alle mulige informationer fra skole, bank osv. for at bevise, at jeg er studerende på TÖMER i Istanbul og har betalt for flere kurser, at jeg har penge på kontoen og lign. Derudover havde jeg formuleret et langt brev på engelsk, hvor jeg forklarede hele forløbet, og hvor jeg skrev, at det på ingen måde havde været min hensigt at overtræde nogle regler. Jeg var i god tro, da jeg forsøgte at rejse ud af landet, og jeg ville bare gerne ind i landet igen, betale min bøde og i gang med mine tyrkisk studier igen. Hasan oversatte efterfølgende brevet, så der både kom en engelsk og en tyrkisk udgave med i ansøgningen.

Jeg var noget nervøs, da jeg tog på konsulatet i dag. Jeg har ikke haft de bedste oplevelser derinde tidligere, og jeg synes ikke, de ansatte derinde har vist meget medfølelse, så jeg frygtede virkelig det værste.

Men så var de bare så rare derinde i dag! :-) Sikke en lettelse.

Jeg fik lov at aflevere min ansøgning inkl. alle mine mange bilag (mange flere end man burde), og jeg fik pænt forklaret, hvad der nu skulle ske. Min ansøgning skal sendes til Tyrkiet, da de ikke kan tage stilling til sagen på konsulatet. Derefter modtager jeg et brev på den danske adresse, jeg har opgivet, hvor jeg pt bor. Dette brev skulle jo så meget gerne indeholde en accept af ansøgningen, og når denne accept kommer, skal jeg på konsulatet igen for at aflevere mit pas, så de kan lave visumet til mig. Så snart visumet er i passet, kan jeg indrejse i Tyrkiet, og når jeg ankommer, skal jeg betale bøden på de 200 TL. Derefter burde jeg have fri adgang til Tyrkiet igen, men jeg skal selvfølgelig have styr på min opholdstilladelse, inden jeg forsøger at udrejse igen.

Ud over dette, så sagde de også, at de ville vedhæfte deres egen kommentar til min ansøgning ang. sagen, så jeg håber, de måske vil presse lidt på, så myndighederne i Tyrkiet bare giver mig det visum uden bøvl.

Jeg HÅBER, at alt kommer til at følge det ovenstående. Jeg er stadig en lille smule bange for at stole på, at det nu "bare" er det, men jeg håber håber håber. Nu er første skridt på vej mod Tyrkiet i hvert fald veloverstået.

Der kommer nok til at gå nogle uger, før jeg får svar. Jeg forventer alt mellem 3-6 ugers ventetid. Så nu er det bare at krydse fingre og vente.

I øvrigt TAK til alle de søde mennesker, der har kontaktet mig i forbindelse med dette. Det er dejligt at føle, at man bliver bakket op af så mange mennesker :-)

UDVIST!!!

Jeg må desværre fortælle, at der ikke kommer flere "breve fra Istanbul". I hvert fald ikke i nærmeste fremtid.

Jeg er blevet udvist af Tyrkiet i 5 år, fordi jeg har overtrådt en regel, hvis eksistens jeg ikke var blevet informeret om.

Jeg er dybt ulykkeligt og fuldstændig i chok, men jeg vælger alligevel at skrive det her, i håb om at der måske er nogen, der læser med, der kan hjælpe eller måske har oplevet en lignende situation og har gode råd.

Kort fortalt så rejste jeg til Tyrkiet d. 26. september på et studievisum gyldigt fra d. 19. september 2013  til 18. marts 2014. Jeg blev informeret, at hvis jeg ønskede at blive i Tyrkiet i længere end 30 dage, skulle jeg søge om opholdstilladelse.

D. 7. oktober søgte jeg derfor om opholdstilladelse med besked om, at det kunne afhentes d. 8. november. Jeg nævnte, at jeg havde planlagt en tur til Danmark d. 6. november, og de anbefalede derfor, at jeg kom forbi kontoret d. 4. november for at se, om opholdstilladelsen var færdig.

D. 4. november tog jeg hen på kontoret, hvor jeg fik at vide, at opholdstilladelsen ikke var klar, men jeg kunne komme igen dagen efter. Dagen efter var opholdstilladelsen stadig ikke klar. Jeg spurgte derfor, om det ville være et problem at rejse til Danmark uden opholdstilladelsen. 2 ansatte på kontoret fortalte uafhængigt af hinanden, at det ikke var noget problem at rejse til Danmark, og at jeg kunne komme og hente min opholdstilladelse på mandag d. 11. november, når jeg var tilbage i Tyrkiet igen. Både Hasan og jeg følte os derfor sikre på, at det ikke ville blive noget problem at rejse.

Ved udrejse fra Tyrkiet d. 6. november bliver jeg i paskontrollen vist ind på et lille kontor, hvor jeg får at vide, at jeg har overtrådt visum reglerne. Dette har jeg åbenbart, fordi jeg har været i Tyrkiet i mere end 30 dage på mit visum og nu prøver at udrejse uden at have modtaget min opholdstilladelse. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at dette ikke er lovligt, ej heller konsekvenserne ved at udrejse.

Konsekvensen for udrejse er udvisning i 5 år!! Denne udvisning kan dog ophæves, hvis jeg er villig til at betale 200 TL, hvilken kun svarer til 600 kr. Jeg siger, at jeg meget gerne vil betale bøden! Dog kan jeg ikke få lov at betale med kreditkort. Det skal være kontant. Jeg spørger derfor, om jeg må få lov at gå ud og hæve pengene et sted. Dette får jeg nej til. Derefter spørger jeg, om jeg må ringe til Hasan, så de kan forklare ham på tyrkisk, hvad det er, der sker, men svaret er, at det må jeg ikke, da de sagtens kan forstå mig! (Ja tak, men nu var det ligsom mig, der ikke forstod noget som helst).

Jeg får at vide, at jeg skal underskrive en seddel om, at jeg er udvist. Denne seddel skal jeg tage med til det tyrkiske konsulat i København, hvor jeg kan betale min bøde, og så bliver udvisningen ophævet. Jeg vælger derfor at skriver under, da jeg ikke føler, jeg har noget andet valg, når jeg hverken må gå ud og hæve penge eller ringe. Derudover stoler jeg jo på, at jeg bare kan betale bøden i København.

Efter en forfærdelig flyvetur til Danmark med mange bekymringer, tager jeg direkte ud på konsulatet. Her får jeg at vide, at jeg IKKE kan få lov at betale bøden!

De anbefaler i stedet, at jeg ansøger visum påny, og når det så (forhåbentlig) bliver godkendt, kan jeg indrejse igen og betale min bøde i Tyrkiet. Måske dette "bare" er løsningen. Det håber jeg selvfølgelig! Lige nu har jeg bare mistet tiltroen til de infomationer jeg får fuldstændigt! Jeg er virkelig bange for, at jeg kommer til at bruge tid, penge og bekymringer på et nyt visum og flybillet, for så at blive afvist når jeg står nede i lufthavnen igen.

Så lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske, og hvornår jeg ser Hasan og Tyrkiet igen. Jeg skulle have startet i skole igen på mandag, men det kommer så heller ikke til at ske :-(

Kryds lige fingre for os, og kontakt mig meget gerne, hvis du har gode råd eller lign.

Weekend i Adana #2

Det meste af søndagen i sidste uge tilbragte vi i Hasans forældres hus i den landsby, hvor Hasans far er vokset op. I haven dyrker de en masse frugt og grønt. Desværre er det sidste på sæsonen, så der var ikke meget at komme efter. Vi plukkede en enkelt mandarin, der dog var temmelig sur.

Ud over mandarinerne var grapefrugttræet det eneste, der stadig havde frugter. Der var til gengæld mange.

De dyrker også CD'er ;-) (eller også var det for at skræmme fuglene væk).

De havde en kæmpe busk med frisk rosmarin. Så lækkert lige at kunne hente en håndfuld til maden :-)

Efter frokosten, der bestod af grillet fårekød (med rosmarin) og salater (en af friske grøntsager, en af grillede) kørte vi ud til olivenlunden :-)

 Olivenlunden har et stort granatæbletræ som jeg lige skulle smage lidt på ;-)

Efter olivenlunden kørte vi op til den oprindelig landsby, hvor flere af husene ikke anvendes længere. Dette er bl.a. det "hus", hvor Hasans far er vokset op. Der er ikke meget mere end lidt vægge tilbage.

Selv om huset ikke længere kan anvendes, er haven stadig fyldt med granatæbletræer. Så her spiste jeg igen løs :-) Granatæbler i Tyrkiet er stadig syrlige, men ikke så meget som i Danmark, så derfor kan man godt spise dem alene.

Så kørte vi på jagt efter friske landæg. Det bragte os bl.a. forbi Hasans fars barndomsven, der stadig bor i den gamle del af landsbyen. Her mødte jeg bl.a. et lille lam, der næsten opførte sig som en hund :-)

Og så fandt jeg ud af, hvor min honning kommer fra :-) Vi har et kæmpe glas lækkert flydende honning i Istanbul, som vi har fået af Hasans forældre. Det viste sig så, at den kom fra denne nabo. Bemærk også lige de lækre granatæbler på træet.

Hos naboerne blev vi inviteret på the og brød med honning, smør, oliven mm. Helt vildt lækkert :-) Det endte med at blive mørkt inden vi kom derfra og tilbage til landsbyhuset. Derfra skulle vi jo stadig køre tilbage til Adana, og på vejen skulle vi da liiiiiige forbi en onkel for at drikke the. Spørg lige, om jeg var træt, da vi kom tilbage til Adana :-)

Det var en rigtig sjov oplevelse at se landsbyen, landsbyhuset og olivenlunden. Jeg følte lidt, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine, da levestandarden er noget andet, end jeg er vant til fra Danmark. Men det er mit indtryk, at tyrkerne gør det, fordi de ser en ære i at bevare de gamle traditioner. Derudover har de fleste tyrkere vist også en mentalitet, der siger "hvorfor fikse noget, der allerede virker". Så skidt med at det hele ikke ser moderne og fint ud. Bare det virker :-)

Jeg har også et par billeder fra en smuk park i Adana, vi besøgte om mandagen, men det må blive i et andet indlæg :-)

Weekend i Adana #1

I denne uge havde vi fri mandag og tirsdag, så derfor tog vi på forlænget weekend hos Hasans forældre. De bor i Adana, der ligger ca. midt-syd i Tyrkiet, øst for Alanya som de fleste nok kender :-)

Billedet er fundet på www.at-rejse-er-at-leve.dk

Hele lørdagen brugte vi på at spise mad og mødes med nogle familiemedlemmer. Vi var rimelig trætte, da vi havde kørt i bus fra Istanbul hele natten.

Søndag skulle vi op til Hasans forældres "village house". Det er et hus, der ligger oppe i bjergene ved den landsby, hvor Hasans far er vokset op. Tæt ved huset har de deres egen olivenlund, og i husets have dyrker de alverdens frugt og grønt.

På vej til huset kom vi forbi Kapıkaya Kanyonu (Kapikaya kløft). Bedst som man kommer kørende langs med en mindre bjergkæde, ser det pludselig ud som om, at et lyn har slået ned og delt bjergkæden i to. Det ser helt vildt ud, at der midt i det hele pludselig er en kæmpe kløft. Vi formoder den er kommet pga. et jordskælv engang.

Ifølge skiltningen kan man gå lidt over 7 km. ind i kløften. Om man kommer ud på den anden side, eller man når til et punkt, hvor man er tvunget til at vende om, fandt jeg ikke lige ud af, men en dag kunne jeg godt tænke mig at gå alle 7 km. Denne gang gik vi kun lige 400 m for at jeg kunne se stedet. Vi skulle jo videre.

Her er lidt billeder:

Den smukke gamle bro ligger lige ved kløftens start.

Her er det ikke Jeppe på "bjerget", men Hasans far :-)

Det første stykke vej, er der sat hegn op og stien er gjort mere fremkommelig.

Efter besøget i kløften kørte vi videre til huset, men det kan I få lov at se billeder af en anden dag :-)

God weekend!