Sider

fredag den 1. november 2013

Weekend i Adana #1

I denne uge havde vi fri mandag og tirsdag, så derfor tog vi på forlænget weekend hos Hasans forældre. De bor i Adana, der ligger ca. midt-syd i Tyrkiet, øst for Alanya som de fleste nok kender :-)

Billedet er fundet på www.at-rejse-er-at-leve.dk

Hele lørdagen brugte vi på at spise mad og mødes med nogle familiemedlemmer. Vi var rimelig trætte, da vi havde kørt i bus fra Istanbul hele natten.

Søndag skulle vi op til Hasans forældres "village house". Det er et hus, der ligger oppe i bjergene ved den landsby, hvor Hasans far er vokset op. Tæt ved huset har de deres egen olivenlund, og i husets have dyrker de alverdens frugt og grønt.

På vej til huset kom vi forbi Kapıkaya Kanyonu (Kapikaya kløft). Bedst som man kommer kørende langs med en mindre bjergkæde, ser det pludselig ud som om, at et lyn har slået ned og delt bjergkæden i to. Det ser helt vildt ud, at der midt i det hele pludselig er en kæmpe kløft. Vi formoder den er kommet pga. et jordskælv engang.

Ifølge skiltningen kan man gå lidt over 7 km. ind i kløften. Om man kommer ud på den anden side, eller man når til et punkt, hvor man er tvunget til at vende om, fandt jeg ikke lige ud af, men en dag kunne jeg godt tænke mig at gå alle 7 km. Denne gang gik vi kun lige 400 m for at jeg kunne se stedet. Vi skulle jo videre.

Her er lidt billeder:

Den smukke gamle bro ligger lige ved kløftens start.




Her er det ikke Jeppe på "bjerget", men Hasans far :-)

Det første stykke vej, er der sat hegn op og stien er gjort mere fremkommelig.



Efter besøget i kløften kørte vi videre til huset, men det kan I få lov at se billeder af en anden dag :-)

God weekend!

2 kommentarer:

  1. Ser smukt ud og den tur kunne jeg også godt tænke mig at vandre en dag...:)

    http://www.carrymystyle.com/5-things-I-love-about-Alanya

    SvarSlet
  2. Ja, jeg håber også meget på at kunne gå hele turen en dag :-)

    SvarSlet