Sider

mandag den 27. januar 2014

En hilsen fra Istanbul

I går aftes ankom Hasan og jeg til Istanbul efter en hyggelig weekend i Danmark. Der var egentlig ikke de store problemer med at komme ind i landet, men det tog lidt tid da det viste sig, at min studieopholdstilladelse alligevel ikke var annulleret. Vi skulle derfor vente på, at de fik den annulleret, og derefter kunne jeg rejse ind i landet på almindeligt turist-visum, hvor jeg bare får et stempel i passet ved ind- og udrejse. De sagde, at jeg endnu ikke havde overskrevet de 90 dage pr. halvår, men de kunne ikke fortælle mig, hvor mange dage, jeg havde tilbage? Så jeg håber ikke, jeg får problemer, når jeg skal ud af landet igen om en uges tid, fordi jeg så har overskredet dagene.

Jeg bruger dagen i dag på at slappe af og føle mig lidt hjemme i lejligheden igen. Det foregår lige pt med Cafe Hack på iPaden, stearinlys på bordet og the i glasset, mens jeg får opdateret lidt på mine to blogge. Jeg har lavet indkøbs- og to do lister samt madplan for ugen for på fredag kommer Hasans forældre og skal se vores lejlighed for første gang. Så må der gerne være lidt styr på det hele ;-) De skal bo hos os i 10 dage, men jeg er her kun de første 5 dage, da jeg rejser til Danmark igen på tirsdag.

Jeg vil jo gerne have en mere permanent opholdstilladelse igen. Men hvis det fungerer lige som sidst, så skal jeg være i Tyrkiet under behandlingstiden, og det kan godt tage alt i mellem 2-8 uger. Derfor vil jeg ikke søge nu, da jeg har en skiferie i starten af marts, som jeg ville være meget ked af at gå glip af, i tilfælde af at opholdstilladelsen endnu ikke er gået i orden, så jeg ikke kan forlade landet. Derfor nøjes jeg med et par korte ophold her i februar og marts, og efter skiferien skal jeg så have fat i en opholdstilladelse, så jeg kan blive i Tyrkiet i længere tid.

Jeg kommer dog ikke til at flytte herned igen sådan officielt, men vil være hernede i 6 mdr. fra marts, dog med nogle perioder i Danmark pga. familiefester og arbejde. Man må gerne beholde sin danske adresse, selv om man opholder sig i udlandet i op til 6 mdr., så det er min plan nu, da jeg gerne vil beholde min danske adresse. Dette bl.a. fordi det gør det lettere for mig i forhold til mit danske arbejde. Så skal jeg ikke rode med en masse papirer i forbindelse med fritagelse af skat, men skal bare betale skat på almindeligvis. Det kommer til at betyde færre penge på kontoen, men modsat har jeg også adgang til f.eks. læge og biblioteker i Danmark. Det er jo også meget rart :-)

Se, det er da hygge :-)

søndag den 19. januar 2014

Visum til Hasan

En lille update herfra, mens jeg stadig befinder mig i Danmark.

Hasan har nemlig fået visum til Danmark, så han nu har fri rejse i et år, så længe han ikke overskrider de 90 dage pr. halvår. Men han kan rejse ind og ud af landet som han ønsker frem til d. 17. januar 2015 :-D

Så på torsdag lander han i Danmark for første gang i 1,5 år! Jeg glæder mig virkelig meget :-) Ikke bare til at se ham igen, men også til at have ham i Danmark igen.

Han skal blive weekenden over, så lige nu overvejer jeg kraftigt at rejse med ham tilbage til Tyrkiet på søndag, da jeg er mere tryg ved at rejse, når jeg har ham med, hvis der skulle være problemer ved paskontrollen i Tyrkiet.

Vi er kommet frem til, at jeg burde have ret til at rejse ind i landet, men man kan jo aldrig helt vide ;-) Men jeg vil virkelig gerne snart ned til min lejlighed igen. Samtidig med det kommer Hasans forældre på besøg i slutningen af januar, så der vil jeg jo også rigtig gerne være hjemme.