Prinsens Øer

Inden jeg starter indlæggets egentlig emne: Prinsens Øer, vil jeg lige komme med en lille update har fra Tyrkiet. Jeg har nu været her i lidt over et døgn, og jeg nyder det :-) Jeg er rigtig glad og lettet over, at det første døgn er gået godt, da jeg var lidt i tvivl om, hvordan jeg ville reagere denne gang, nu hvor jeg ikke har en returbillet med mig. Så et godt første døgn er en super start :-) Især fordi jeg var alene hjemme hele dagen i går, og det er primært, når jeg er alene, jeg bliver i dårligt humør. Men i går blev dagen brugt på at opdatere mine blogge og tiden fløj bare afsted. Inden jeg fik set mig om, var Hasan hjemme igen og vi var på vej i poolen :-)

Men nu skal det handle om Prinsens Øer. I juni sidste år, efter vi havde fået vores lejlighed, men inden jeg flyttede herned fast, var jeg en uge på ferie hernede. Der var vi bl.a. på udflugt til en ø, der hedder Büyükada (betyder "Store ø" på tyrkisk). Büyükada er en del af "Prinsens øer", der består af 9 små øer beliggende ud for Istanbuls kyst. Büyükada er den største af øerne, deraf navnet ;-) med et areal på 5,46 km2. Vi er så heldige, at disse øer ligger tæt på vores lejlighed, og vi kan sejle direkte til Büyükada fra Kartal, hvor vi bor.

Det specielle ved disse øer er, at der ikke må køre biler, i stedet kan man leje hestevogne og cykler. Det giver en hel speciel atmosfære, og når man er vant til Istanbuls megen trafik, er det skønt med disse små perler af øer, hvor man bedre kan slappe lidt af. Desuden er øen så lille, at man uden besvær kan cykle hele vejen rundt.

Desværre for vores første tur derover, valgte vi at spare på budgettet, da vi lejede cykler. Det gør vi ikke igen en anden gang, for sikke nogle dårlige cykler vi fik! Hestevognene nægter jeg at poste penge i, pga. det sørgelige liv hestene lever. De bliver behandlet ok, men der findes én stald på hele øen med plads til nok tusinde heste. Her lever de deres liv, når de altså ikke lige er spændt for en vogn i den varme sol og må traske rundt i timer. Jeg kan godt leve med, at det er sådan de gør det hernede, så længe jeg bare ikke selv skal "være en del af det" ved at betale for en hestevogn. Desuden er det også meget sundere og sjovere at cykle :-)

Men det var egentlig lidt billeder, jeg ville vise jer. Der er ikke så mange, men jeg er sikker på, vi snart skal derover igen. Så skal jeg nok tage mange flere billeder :-) Det var SÅ lækkert, at man kunne rejse i så kort tid og så pludselig befinde sig et sted, hvor man fik en følelse af at være på ferie ved kysten sydpå.

Her kan man se Istanbul i baggrunden :-)

Staldene hvor alle øens heste bor :-/

En enkelte af de famøse hestevogne.

Havudsigt!

Så er jeg kommet godt til Istanbul igen :-) Flyturen gik fint og der var ingen problemer ved paskontrollen. So far, so good. Her er et indlæg, jeg egentlig forberedte for nogle dage siden, men glemte at poste:

Som I kunne se på billederne fra vores lejlighed, så bor vi "kun" på 2. sal, selv om vores bygning har 18 etager, og der er skøn udsigt derfra, så snart man kommer bare et par etager op. Det skyldes, at jeg desværre ikke er så god til højder, og derfor valgte at leve uden udsigt, men til gengæld føle mig tryg, selv om jeg står tæt ved vores vinduer.

Men vi har altså lidt havudsigt! Der er bare mange dage, hvor himmel og hav har samme farve og så kan det være rigtig svært at få øje på vandet.

Men på Hasans fødselsdag var vejret selvfølgelig solrigt og klart, så fik jeg endelig taget et billede som bevis på, at vi altså har en smule havudsigt fra vores lejlighed :-)

Det er altså væsentlig nemmere at se, når man står ved vinduet i virkeligheden ;-)

Ny opholdstilladelse

Jeg er bange :-( Og jeg hader, at jeg er bange :-( Men jeg frygter virkelig for, hvad der kommer til at ske med den nye opholdstilladelse, jeg nu skal til at søge. Det har givet mig ro på at være væk fra alt det med papirarbejde, visum og opholdstilladelse i et stykke tid, og jeg føler mig klar til at prøve igen. Jeg bliver i hvert fald ikke mere klar, end jeg er nu. Men derfor er jeg stadig bange. Jeg orker virkelig ikke, hvis jeg får problemer igen.

Jeg tror på, at vi har styr på det denne gang, men derfor ser man alligevel spøgelser og frygter det værste :-( Kryds lige fingre for mig i den næste måneds tid.

"Som altid" har der været drama helt fra starten af den nye opholdstilladelse. Eller drama er måske så meget sagt, men mere besværlighed end jeg lige havde ønsket mig. Det er nemlig sådan, at når man skal søge opholdstilladelse i Tyrkiet, skal man have en tid på en politistation, før man kan tage derhen og aflevere ansøgningen. Denne tid fåes gennem en hjemmeside, hvilket jo egentlig er smart nok. Hvis det da bare virkede :-(

Det er lykkedes mig én gang ud af utallige forsøg at få hul igennem til den hjemmeside og kun via min iPad. Forsøg på 3 forskellige computere med 2 forskellige browsere var alle forgæves. Hasans teori er, at det er sværere, fordi jeg sidder i Danmark. Han kunne nemlig godt komme igennem de fleste gange.

Og som om det ikke var nok, så var der ikke nogen ledige datoer på vores lokale politistation, da vi endelig kom igennem? Hvad gør man så??

Jeg undersøgte muligheden for at gå til en anden politistation, men det fik jeg at vide, at jeg ikke kunne. Så besluttede jeg, at jeg jo måtte tage personligt på politistationen, når jeg kom derned for at få en tid.

Men heldigvis var der bare en lille smule held til mig i går. Hasan havde fundet en ledig tid til d. 21. april og skyndt sig at booke den til mig. Dvs. der er næsten 1 mdr. ventetid på at kunne få lov at aflevere ansøgningen, og så derefter 4 ugers ventetid, før man får opholdstilladelsen. Pyh..

Men nu har jeg en tid, så må vi tage den derfra :-)

Denne gang søger jeg det, der hedder "long term residence permit", hvilket er en længerevarende opholdstilladelse. Om dette er helt korrekt, når jeg kun ønsker 6 mdr., ved jeg ikke, men alternativet er turist ophold, som jo egentlig er visum, og jeg ønsker ikke visum, men opholdstilladelse.

Kryds fingre for mig d. 21. april og de efterfølgende uger :-)

Til Istanbul igen!

På onsdag prøver jeg lykken i Tyrkiet igen. Sagt med andre ord, så rejser jeg til Istanbul på en enkelt billet! Jeg er sådan cirka lige dele spændt og nervøs. Måske nervøs ikke er det rette ord, men jeg er "på vagt" overfor eventuelle "fælder", og jeg gør, hvad jeg kan for at forberede mig bedst muligt.

Dette gør jeg bl.a. ved at undersøge muligheden for opholdstilladelse. Jeg har brugt det meste af formiddagen på at forsøge at booke en tid til at aflevere en ny ansøgning, men der var ikke flere ledige tider på min lokale politistation. Så forsøgte jeg at undersøge muligheden for at aflevere ansøgning på en anden politistation, men fandt frem til at hvis jeg gør det, bliver jeg afvist. Hvad gør man så? Konklusionen, ind til videre, blev, at jeg tager på politistationen personligt, så snart jeg kommer til Istanbul og beder om en tid. Samtidig med det vil vi også holde øje med hjemmesiden, hvor tider til ansøgninger slåes op, hvis nu der alligevel skulle dukke en tid op.

Ud over opholdstilladelse går jeg også og tænker over, hvad jeg gerne vil lave, mens jeg er dernede. Jeg har mit arbejde, men det er jo ikke fuldtids, så derudover skal jeg finde på noget mere. Jeg vil prøve at blive bedre til at opdatere mine to blogge, da jeg nemt kan få timer til at gå med det, samt det er noget, jeg hygger mig rigtig meget med. Derudover har jeg allerede lavet et par aftaler. Både med nogle helt nye mennesker, jeg endnu ikke kender, men også med nogle af dem jeg mødte, da jeg var i Istanbul for et par uger siden.

Jeg overvejer også at tage et sprogkursus igen og så har jeg fundet en rideskole, Hasan og jeg skal ud og besøge snart, så jeg kan se, om det måske var et sted, jeg havde lyst til at komme lidt mere fast. Jeg savner nemlig mit fristed = hestene enormt meget, når jeg ikke er i Danmark.

Så det var lige lidt nyt og nogle tanker herfra :-)

Psst.. Vi er forresten blevet forlovet :-)

Lejligheden i billeder #2

Ja lejligheden er det jo som sådan ikke, for denne gang gælder det fællesarealerne i den bygning, vi bor i.

Billeder af selve lejligheden findes her.

De fleste af billederne er taget i løbet af 2. halvår af 2013.

Sådan ser bygningen ud. Der er 2 af disse bygninger, der deler fællesarealerne. Hver bygning har 18 etager.

Elevatorerne på 18. sal

Begge bygninger har på 18. sal et fælles opholdsrum med spiseborde og sofaer til fri afbenyttelse.

Udsigten fra 18. sal, taget i sommers.

Også udsigt fra 18. sal.

Og her et kig ned til den udendørs pool, dog inden den var åbnet sidste sommer. Derfor endnu ingen solsenge :-) Den L-formede bygning indeholder toiletter, bad og en pool cafe.

 

Indendørs pool

Her med mig i :-)

 

Træningsrummet

Basketball bane og Hasan :-)

Grønt område og legeplads

Udendørs pool inden den blev åbnet. Derfor var den ikke fyldt op endnu.

Efter poolen blev åbnet. Det er desværre det eneste billede, jeg har, da jeg ikke brød mig om at tage åbenlyst billeder, når der også var andre mennesker dernede. Jeg må se, om jeg kan få taget et bedre billede, når poolen åbner igen denne sommer.

Det var så det :-) Nu har I fået set, hvor det er, vi bor. Stedet er jo fantastisk, så eneste minus er, at det er så langt fra centrum. Men til sommer tror jeg godt, jeg kan glemme den detalje, når jeg til gengæld kan ligge ved poolen hele dagen ;-)

En bekendt kom forbi

Sidste lørdag viste jeg jer et "testbillede" og lovede, at jeg nok senere skulle afsløre, hvad det var, jeg var på kajen for at fotografere.

Jeg har siden 2006 arbejdet for DFDS, der sejler med fragt og passagerer primært i Nordeuropa. Dog er de også begyndt at sejle til Tyrkiet ind i mellem. Det er ikke ofte, men det sker.

Da det pludselig kom min næse forbi, at et skib var på vej sydpå, mens jeg befandt mig i Istanbul, var jeg nødt til at kontakte skibet, for at spørge, hvornår de kom. De havde nemlig et ærinde i Nordtyrkiet = de skulle sejle gennem Bosphorus og dermed Istanbul.

De meldte deres ankomst d. 4. februar kl. 9 om morgenen, så jeg måtte op sammen med Hasan, da han skulle på arbejde, og så med metroen ind til byen. Jeg havde dagen forinden udset mig det bedste sted at fotografere fra. Nemlig fra den asiatiske side, som jo også er der, hvor vi bor.

Hvis man står på kajen med Kadikoy, som er den asiatiske sides centrum, har man nemlig et rigtig flot view over de flotte bygninger på den europæiske side: Den blå moske og Ayasofya. Perfekt baggrund tænkte jeg :-)

Jeg fik helt ret i, at baggrunden var perfekt. Desværre var vejret bare ikke med mig, og når man så samtidig kun har et lille lommekamera, så er det begrænset, hvordan kvaliteten bliver. Men jeg gjorde da mit bedste.

Skibet hedder BRITANNIA SEAWAYS og er et fragtskib. Husk I kan klikke på billederne for at se dem større.

Den blå moske til venstre og Ayasofya til højre.

Her kan man måske ane Den blå måske til venstre, Ayasofya i midten lige over skibet og Topkapi Palace er den lange bygning til højre.

Dette billede tog jeg for at vise, hvor langt jeg rent faktisk stod fra skibet. Så der blev brugt en del zoom på de andre billeder :-)

Her lige ud for Galata Tårnet, der også er meget kendt.

Selv om det "bare" et er skib, var det en rigtig stor oplevelse for mig. Man får et helt andet forhold til vandet og skibe generelt, når man arbejder for et rederi. Også selv om man ikke arbejder ombord. Jeg elsker at se på skibene, der sejler gennem Istanbul, så det var virkelig fedt, at opleve et af "mine egne" skibe. Især fordi DFDS skibene altid er flotte at se på, hvorimod mange af de skibe, der sejler på Bosphorus til daglig er nogle gamle grimme skrog.

Weekend i Adana #3

Tilbage i november fortalte jeg jer om en weekend i Adana, Hasan og jeg var på i oktober, for at besøge Hasans forældre. I det første indlæg fortalte jeg om en gåtur i Kapikaya kløften, mens det andet indlæg handlede om Hasans forældres olivenlund og mange granatæbletræer, samt et besøg hos en gammel nabo. I dette indlæg lovede jeg jer også billeder fra om mandagen, inden vi rejste hjem, hvor vi bl.a. besøgte en park i Adana centrum. Desværre blev dette indlæg aldrig til noget, da jeg blev udvist, inden jeg nåede at lave det, og så var mine prioriteringer pludselig et andet sted.

Nu er alt jo heldigvis godt igen, og jeg er tilbage i Tyrkiet, så mon ikke det var på tide at få afsluttet historien om vores forlængede weekend? :-)

Der ligger en rigtig flot og stor park i Adana centrum lige ved siden af byen største moske. Det er helt klart et af mine yndlingssteder i Adana, fordi der er grøn og luft! Det savner jeg altså i Istanbul, hvor alle små ledige pletter tørt græs skal bebygges :-(

Vi besøgte parken om mandagen, hvor vejret var varmt og dejligt til trods for at kalenderen sagde 28. oktober 2013.

Figur lavet i asfalten på en af stierne.

Det er et stort hotel, der er i baggrunden. Parken er ikke så bred, men den er til gengæld meget lang. Dette er det korte stykke.

Hyggelig lille bænk under træet :-)

Mens vi sad på bænken og nød solen, fik jeg lige øje på ham her :-)

På vej hjem sad vi på en cafe, og der fik jeg pludselig øje på denne "grummy old man"-appelsin oppe  træet :-) Haha. Kan I også se det?

Fotovandring

Allerede inden jeg flyttede til Istanbul, blev jeg medlem af en Facebook gruppe ejet af en fotograf i Istanbul, der arrangerer fotovandringer. Formålet er at komme rundt i gaderne af Istanbul og finde omgivelser, bygninger, gader og små detaljer at fotografere, men man er også meget velkommen til at deltage uden kamera, hvis man bare gerne vil ud og opleve byen.

Fotografen hedder Monica og er selv udenlandsk, jeg fik ikke lige fat i hendes nationalitet, så fotovandringerne foregår på engelsk.

Jeg har længe gerne ville deltage i disse vandringer, da jeg gerne vil lære byen bedre at kende, og samtidig ville det være en god mulighed for at møde nye mennesker. Desværre har det bare været umuligt for mig at deltage ind til nu, for hver gang jeg tilmeldte mig, kom der noget i vejen. Enten et uønsket forlænget ophold i Danmark, sygdom eller andet. Men d. 30. januar lykkedes det endelig :-)

Jeg deltog i vandringen: Galata/Golden Horn/Balat, der foregår på den europæiske side af byen. Vi startede ved toppen af Galata tårnet, der er ret ikonisk for den nordeuropæiske del af byen. Derfra gik vi ned mod Persembe Pazari, der betyder Onsdags marked, hvorefter vi tog en færge langs med Det Gyldne Horn til området kaldet Balat.

Undervejs på turen besøgte vi en gammel faldefærdig bygning, der bestemt har set sine bedre dage, men alligevel vidner om en spændende historie med en masse sjove detaljer. Vi besøgte en gammel bank, der i dag fungerer som event-sted med bibliotek og cafe. Så var der de mange små pudsige butikker på onsdags markedet og et par kirker.

Jeg fik langt fra taget billeder alle steder, da jeg havde travlt med bare at suge indtryk til mig, men her er et lille udpluk af mine billeder, som er en blanding af almindelige "turist-billeder" og mine mere eller mindre vellykkede forsøg på at være kreativ :-)

Der er vist gået mange mange trin på denne trappe gennem tiden!

Væggene i huset har først været røde, så gule og til sidst grønne.

Dette billede er taget på 3. etage! Der må være god næring i den væg :-)

Jeg tror, det er meget godt, jeg ikke har planer om at blive fotograf :-) Men jeg havde en dejlig eftermiddag, og jeg skal helt sikkert med på sådan en fotovandring igen en anden dag.