Sider

fredag den 30. maj 2014

Travlhed

Lige pt prøver jeg at nå meget mere end jeg egentlig kan. Derfor måtte jeg også op kl. 06.30 i dag for at nå at løbe, inden jeg skulle i gang med arbejdet. Jeg kan godt mærke, at jeg ryger ud af mine faste rammer, når jeg har gæster fra Danmark og her er det især bloggetiden, det går ud over. Hvilket jo egentlig er ærgerligt, da det også er når jeg har gæster, at der sker mest og derfor er mest spændende at kunne fortælle jer :-)

Normalt bruger jeg dagen efter mine gæster er taget hjem på at få klaret alle de praktiske ting og få blogget en helt masse, men den mulighed har jeg desværre ikke i dag, da det fra i aften bliver mig selv, der skal være gæst. Vi flyver nemlig til Antalya i aften for at deltage i et bryllup i morgen. Hasan har taget 1,5 ekstra fridag, så vi kommer først hjem tirsdag ved middagstid.

Jeg har masser af spændende at fortælle jer samt billeder at vise fra hele maj måned, men ind til videre må I vente lidt endnu :-)

Mht. opholdstilladelsen kan jeg fortælle, at der stadig ikke er noget nyt. Det er ellers meningen, at jeg skal flyve til Danmark d. 8. juni, men som det ser ud nu, bliver det ikke til noget. Hvilket jeg desværre også havde forventet med de tidligere erfaringer jeg har med det tyrkiske system. Nu håber jeg bare flyselskabet lader mig ombooke eller annullere min billet.

Rigtig god weekend :-)

tirsdag den 27. maj 2014

Vi nyder sommeren

Siden i torsdags har vi haft besøg fra Danmark, og derfor bliver bloggen altså nedprioriteret :-) Men vi hygger os, får masser af sol og god mad og i går formåede jeg både at benytte vores træningscenter, pool og sauna, så der følte jeg virkelig jeg havde fået "noget for pengene" (= huslejen ;-) ).
Der er også blevet shoppet en del. Jeg har fået et nyt tørklæde, solcremer og en lækker balsam. Dejligt!

I går spiste vi lækre vafler i Moda med chokoladesauce, frugter og kokos. Mums!

fredag den 16. maj 2014

Turen går til Adana

Om et lille kvarters tid smutter jeg ned til metroen. Jeg skal ind til Hasans arbejde, hvor vi sammen skal følges ud til busstationen. Vi kører nemlig med bus til Adana i nat. Ikke lige en tur jeg ser vanvittigt meget frem til, men jeg er jo heller ikke glad for at flyve :-) Og afsted skal vi jo ;-)

Jeg har prøvet det én gang tidligere, og der gik det ok, selv om jeg ikke fik sovet så meget. Derfor har jeg nu bevæbnet mig med en sovemaske, ørepropper, en pude samt køresygearmbånd. Så håber jeg det går.

Rigtig god Bededagsferie derhjemme i Danmark :-)

onsdag den 14. maj 2014

Nyt tøj :-)

Uh, jeg fik da lige gået amok med shopping i weekenden. Og det til trods for, at jeg også købte bikinier for et par uger siden. Men jeg trængte virkelig, og når man så finder billigt pænt tøj, der sidder som syet til en, så må man altså godt ;-)

For 14 dage siden var vi i H&M, hvor jeg pludselig øjnede nogle bikinier i samme model, som den gamle jeg har. Min gamle bikini er den bedste jeg nogensinde har haft, og jeg har ærget mig mange gange siden over, at jeg ikke købte en ekstra dengang. Den gik ovenikøbet i stykker sidste år, hvilket jeg var utrolig ked af, men heldigvis fandt jeg en sød kollega, der kunne sy den for mig. Men sådan en bikini bliver jo stadig slidt, når man udsætter den for sol, salt, klor, vand, solcreme osv. så selv om den stadig er pæn og anvendelig, frygter jeg allerede for den dag, den ikke kan mere.

Men nu er det endelig lykkes at finde samme model! Desværre ikke samme fine koral farve, men stadig flotte sommerlige farver. Jeg valgte derfor at købe 2 bikinier, så jeg ikke igen skal ærger mig over ikke at have købt en ekstra. De bliver jo også brugt en del mere, når jeg bor sydpå.

Den røde/koral farvede er den gamle, mens de 2 spraglede er de nye :-) NU er jeg klar til sommer!

I søndags var vi så i Viaport, vores gamle "stam-shoppingcenter", hvis man da kan have sådan et ;-) Det ligger tæt på en af vores venners gamle lejlighed, hvor vi tit boede, før vi fik vores egen lejlighed. Her fandt vi en C&A, hvor vi egentlig bare skulle finde en jakke til Hasan. Men efter kun 5 min. i butikken stod jeg pludselig med 5 stykker tøj, der bare var så meget mig. Da jeg så prøvede dem, og alt bare sad perfekt, blev vi enige om, at jeg lige så godt kunne købe det hele. Det sker nemlig ret sjælden, at jeg sådan bare lige passer til tøj. Især når der er bukser og shorts involveret. Jeg har nemlig nogle lidt mærkelige ben :-)

Jeg endte ud med følgende: En sort kjole, støv grønne bukser, 2 toppe (en creme, en hvid), cowboy shorts, rosa sweater og en oversized t-shirt.

Da jeg efterfølgende omregnede beløbet til DKK, havde jeg brugt 560 kr.! Det er jo mega billigt!

Hasan havde samme følelse af at alt faldt i hans smag og også sad rigtig godt på ham. Men han holdt sig alligevel i skindet og nøjedes med et par shorts og lidt boxershorts og strømper. Jakke fandt han dog ikke, selv om der var flere pæne, men de var for varme til sommersæsonen. Ved betaling fik vi ovenikøbet 3 halskæder med, fordi vi havde købt for så mange penge, og det var mors dag. Så når man endelig skal gå lidt amok, synes jeg, vi gjorde det med stil ;-)

Dagen forinden havde jeg også købt bukser. Jeg havde fundet sådan nogle tynde, løse bukser i "køligt" stof ved en basar, weekenden forinden, men jeg var ikke tilfreds med prisen, så derfor gik jeg igen. I lørdags havde jeg så Hasan med, hvor jeg fik prøvet bukserne på, og for en gangs skyld sad denne type bukser pænt på mine ben! Det er nok fordi de er lidt bredere i benene, end samme type bukser i Danmark, så derfor var der plads til lårene ;-) Jeg faldt for 2 par, og fik sælgeren ned i en god pris, og så var jeg ellers glad :-)

Jeg er især glad for dem med leopardprint, men de tyrkise bliver også rigtig flotte til sommer med en hvid top :-)

Nu skal jeg vist heller ikke shoppe mere tøj foreløbigt ;-)

tirsdag den 13. maj 2014

Burgazada

I slutningen af marts fortalte jeg jer om Prinsens Øer samt den største af øerne: Büyükada. Senere fik I så et indlæg med endnu flere billeder fra Büyükada, fordi jeg havde været derover igen.

For et par uger siden var vi forbi en anden af øerne, nemlig den 3. største: Burgazada, hvilket betyder Fæstning Ø. Burgazada minder meget om Büyükada, men da den er mindre, er der også færre turister og mennesker og samtidig syntes jeg også hestene var i bedre stand på denne ø, hvilket jeg jo var lidt ked af ved Büyükada. Burgazada er 1,5 km2.

Generelt set syntes jeg bedre om denne ø, men den er sværere at komme til fra vores lejlighed, fordi vi skal til en anden bydel for at sejle derover. Derudover kan jeg jo også godt lide at leje cykler, men gør man det på denne ø, er man jo nærmest kommet hele vejen rundt allerede inden, man er startet. Så når der skal cykles er Büyükada nok stadig favorit øen.

Da vi var derover, var vejret desværre ikke så godt. Det var varmt nok, så vi kunne godt gå uden jakke, men det var overskyet det meste af dagen. Men derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for billeder :-)



Jeg var simpelthen nødt til at tage et billede af dette :-D Kan I se, hvad der hænger i træet ;-)
(Hvis nogen er i tvivl, kan jeg fortælle at det er en julekugle!)

Jeg tænkte, der måske var nogen, der var nysgerrige efter at se, hvordan en muslimsk "kirkegård" ser ud, derfor tog jeg dette billede. Den ligger ellers flot med udsigt over vandet. (Hasan sagde OK til, at jeg godt kunne være bekendt at tage et billede - jeg var lidt i tvivl, om man "måtte").


Der var masser af fine blomster:




Typisk tyrkisk :-)


Og så fik man pludselig en fornemmelse af at være kommet til prærien i Texas med store kaktus og et vognhjul :-)



Her boede hestene, og når de havde fri blev de bare sluppet løs. Denne var noget så sød og nysgerrig, men jeg var en kylling og turde ikke sige hej til den.


Så kom vi til et "strand-område", hvor flere både lå til. Dem på båden blev så hentet af en speedbåd, der sejlede dem ind til bredden, så de kunne komme op til den nærliggende restaurant.



Dette billede var lidt for sjov. De to mennesker på klippen anede ikke, at de havde en "3. mand" siddende ved siden af sig :-) Haha.. Da de opdagede det, blev de forskrækkede. Men de er nu også store, de havmåger!


Dette billede var egentlig bare for at vise, at solen VAR fremme ind i mellem ;-)


Til sidst et lille billede inde fra byen, hvor der lå et smalt hus mellem to gader.

Det var alt for denne gang :-) Jeg er igen lidt bagud med billederne, så I må lige vente lidt med billeder fra sidste weekend, hvor vi havde gæster fra Danmark.

tirsdag den 6. maj 2014

Lykken er...

...besøg fra Danmark og dertilhørende danske varer :-)



Vi har fra torsdag og frem til i dag haft besøg fra Danmark. Derfor har der været stille på bloggen. Ikke fordi vi ikke har lavet noget spændende, men fordi vi har lavet så meget, at der slet ikke var tid til at sidde ved computeren :-) I skal nok få billeder i de kommende dage. Ind til da vil jeg nyde min Faxe Kondi, mit rugbrød og mit danske slik :-)