Sider

søndag den 20. juli 2014

Latterlige myg og regnvejr

Ja overskriften dækker meget godt min weekend ind til videre :-)

Lørdag formiddag regnede det rigtig meget, og vi hørte da også et par tordenskrald. Jeg NØD det, for lige pt er regn altså tusinde gange bedre end al den sol og varme. Da regnen stoppede, tog Hasan og jeg til Maltepe, et område ved kysten her på den asiatiske side. Der ligger nemlig en Starbucks, og jeg havde lyst til Latte og muffins :-) Efter at havde siddet på Starbucks et kvarters tid, åbnede himlen sig pludselig, og det øsregnede helt vildt. Det fortsatte i temmelig lang tid og samtidig skinnede solen. Mærkeligt vejr altså :-) Men vi nød at sidde inden døre med vores kaffe, mens vi sad med henholdsvis computer og iPad. Jeg har endelig fundet tid til at læse bøger igen, så iPaden bliver flittigt brugt til dette formål.
Det er lidt svært at se, men solen skinnede ret kraftigt, da dette billede blev taget :-)

Her til formiddag fik vi igen en ordentlig regnskylle, men lige nu skinner solen, så vi regner med at gå ned til poolen nogle timer. Så kan jeg fortsætte mine bøger dernede :-)

Og ja, så er der myggene. Uf, hvor jeg hader de små kryb. Især i år er de onde ved mig. Man føler næsten, det er personligt, når de går efter ansigt og fødder, i stedet for mine arme eller ben, som jeg helt ærligt hellere ville have de tog en bid af, hvis de endelig skal.

Jeg har 3 myggestik i ansigtet + 1 på øret? Plejer ellers aldrig at blive stukket i ansigtet. Mine fødder er også oversået med stik ovenpå, og nu er de også begyndt at stikke UNDER fødderne. Det har jeg godt nok heller ikke prøvet før, og det er mega irriterende for prøv lige at forstille jer, hvordan det føles at have sko på, når ens fødder er fyldt med myggestik.

Vi har ellers en "myggedims" i stikkontakten, der burde holde dem væk, men det er myggene vist ikke klar over. Vi har også en spray, der ellers er ret effektiv, men den lugter ret kraftigt, og jeg tror ikke, det er sundt at sove i den dunst, så derfor har jeg ikke ville bruge den de sidste par dag. Men i aften får fødderne altså en tur, for nu gider jeg ikke mere!

Bort set fra det sker der ikke så meget hernede. Vi slapper af og for mit vedkommende læses der bøger og sendes ansøgninger.

Nårh ja og så lavede Hasan da lige mad til mig i går aftes. Vi har spist en del ude de sidste mange dage, fordi jeg slet ikke har haft lyst til at lave mad. Eller følt jeg havde tiden til det. Men nu ville Hasan altså have hjemmelavet mad, og så gjorde han det da bare selv. Han er alt for god ved mig :-)

1 kommentar:

  1. Uhm, lækker mad ser set ud til. Spøjst med det kraftige solskin midt under regnskyllen...

    SvarSlet