Sider

onsdag den 16. juli 2014

Lidt tanker fra varmen

Bare fordi jeg ikke oplever så meget spændende i disse dage, skal I jo ikke snydes for en opdatering :-)

Sagen er desværre bare den, at jeg pt ikke laver ret meget andet end at arbejde, søge jobs og lede efter kjole og ringe til vores vielse til august. Lidt kaffe på Starbucks bliver det også til ind i mellem, men så er det også det.

Og så alligevel ikke helt for i weekenden havde vi besøg af et vennepar fra Ankara, og derfor var vi ude lørdag aften. Her fandt jeg blandt andet en ny lækker italiensk restaurant, en spændende café og en have-café, der helt sikkert skal besøges igen. Problemet var bare, at jeg ikke havde taget kameraet med, og det er altså ikke lige så sjovt at fortælle om nye steder, hvis der ikke er billededokumentation :-) -Så det må blive en anden dag.

Men tilbage til det med arbejde og jobsøgning, så arbejder jeg nu næsten fuldtids, da mine kollegaer i Danmark er på ferie, og derfor er der brug for min hjælp. Det er lidt ærgerligt at skulle bruge de sidste uger hernede på at arbejde, men jeg vil jo gerne have pengene.
Derudover er jeg gået i gang med at lede efter jobs i Danmark, da det er planen, at jeg skal flytte tilbage til Danmark sidst i august. Mit nuværende job kan ikke love mig en fuldtidsstilling, selv om jeg helst ville blive der, så derfor er jeg desværre nødt til at søge nye græsgange. Så hvis der er nogen, der kender nogen, der mangler en nyuddannet cand.merc., så siger I lige til, ikke? :-)

Vi skal også vies til august (har jeg overhovedet fortalt jer det?), og selv om det "bare" er på rådhuset, ville jeg jo gerne have en ny kjole. Men kan jeg finde en? Nej.. Jeg har nok snart prøvet 20 kjoler, og der er hele tiden et eller andet "men". Så jeg begynder at overveje, om det bare ikke er meningen, at jeg skal have ny kjole :-) Ringe skal vi dog have, men jeg er ikke så glad for de tyrkiske vielsesringe. Derfor er projekt "find-en-ring-vi-kan-lide-og-find-så-en-der-kan-lave-den-til-os" gået i gang. Det kan jeg forhåbentlig fortælle mere om efter weekenden, hvor vi håber at få tid til at besøge et par guldsmede.

Håber ellers I har det godt derhjemme i Danmark og at I er ved at få varmen tilbage. Ellers siger I bare til, I må MEGET gerne få vores varme sendt nordpå, så modtager jeg gerne lidt regn og kulde retur :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar