Sider

torsdag den 10. juli 2014

Vind og vejr

Jeg har på fornemmelsen, at I smelter lidt derhjemme i Danmark :-) Det morer mig lidt med alle de "varme-gå-nu-væk-kommentarer" på Facebook og andre blogs. Velkommen til min hverdag ;-)

Her har vi minimum 30 grader om dagen, og det kommer til at stige i morgen. Om natten er det ca. 21-22 grader, men det mærker vi ikke meget af i lejligheden, der ikke har air condition, så den når ikke at blive kølet ned. Vil tro vi har ca. 24-25 grader i lejligheden om natten.

Jeg er ikke god til varme, og jeg må ind i mellem ned i fitness centeret (med air con) eller ud under den kolde bruser, og i dag har jeg arbejdet fra Starbucks, hvor temperaturen var noget bedre.
Ja, det er ikke fordi jeg træner i fitness centeret. Næhh.. Jeg sætter mig bare ned på sofa-cyklen og hjuler langsomt derudaf, mens jeg køler ned. Haha.. Jeg har faktisk overvejet, om jeg kunne få noget TV/film over på iPaden, så jeg kunne sidde dernede og se det. Det kunne være et kønt syn :-)

Heldigvis blæser det rigtig meget. Selv samme vind var jeg virkelig irriteret over sidst i september sidste år, men lige nu er jeg virkelig glad for den. Vi bor nemlig lidt på et bjerg, og derfor blæser det altid en del. Sidste år var det irriterende, fordi det gjorde det koldt at ligge nede ved poolen sidst på sæsonen og umuligt at have sit hår løst.

Nå, men nok om vejr og vind. Jeg har det godt hernede, og jeg glæder mig til weekenden. Jeg arbejder rigtig meget i disse uger, så jeg har ikke længere fridage midt på ugen. Så sætter man pludselig ekstra meget pris på weekenderne igen :-) Jeg ved endnu ikke, hvad vi skal lave, men pga. varmen bliver det nok begrænset hvor mange flere "fotovandringer" jeg kommer på, for det er simpelthen for varmt til den slags lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar