Status #2

Først vil jeg sige, at jeg har besluttet at lukke bloggen (eller i hvert fald stoppe med at opdatere den). Jeg har ikke tiden, og det er bedre at lukke den, frem for at jeg opdaterer en gang i mellem med nogle indlæg, der efterhånden er ved at være 1 år gamle, fordi jeg er så langt bagud med opdateringerne.

Dog vil jeg gerne lige skrive, når der er nyt i vores familiesammenføringssag, så de, der gerne vil følge med, ved hvordan det går. Jeg har også stadig planer om et par indlæg ang. selve FS processen, som andre måske kan drage nytte af.

Men de personlige indlæg med billeder og historier fra Tyrkiet, bliver ikke til noget. Det tager alligevel en del tid at redigere, og de fleste af jer, kender mig jo privat, og kan dermed følge med på Facebook, som jeg i stedet vil blive bedre til at få opdateret.

Så til en god nyhed :-) I går fik jeg endelig besked om, at Hasan pt opfylder kravene til familiesammenføring :-) Virkelig dejligt! Det var klart den største forhindring, vi skulle over, men der er stadig lang vej endnu. -Realistisk set er Hasan ikke i Danmark før tidligst engang i maj.

Men lige nu er vi bare glade for at første del er overstået, og så håber vi, der snart kommer styr på resten. Jeg skal i banken i næste uge. Næste del er nemlig den økonomiske sikkerhedsstillelse.

Hav en dejlig weekend :-)

Status på familiesammenføring

Jeg har stadig så mange ting, jeg gerne ville skrive og fortælle om herinde, men de der nakkespændinger, jeg skrev om i starten af året driller stadig, og derfor prøver jeg at undgå computeren, når jeg ikke er på arbejde.

Men status er, at vi stadig venter. Jeg havde forventet at skulle vente længe, men ikke så længe uden nogen som helst deadline fra Udlændingestyrelsens side.

Det sidste jeg har hørt fra dem er et brev fra d. 6. januar, der bekræfter modtagelse og med information om, at vi inden for 6-7 uger får et nyt brev, hvori en dato for deres deadline vil fremgå. Dette brev er endnu ikke modtaget, og nu er der gået 2 mdr.!

Jeg havde troet, at jeg med tiden ville vænne mig til at være alene og have mit liv her i Danmark. Det har vi jo gjort før! Og det gik da også ok de første par måneder. Men nu kan jeg snart ikke mere :-( Jeg føler for længst, at jeg har nået min mentale grænse for, hvad jeg kan klare, og alligevel vågner jeg op alene hver morgen og er nødt til at finde fornyet styrke for at komme igennem dagen.

Jeg håber sådan, vi får et svar inden d. 16. marts, hvor det er 3 mdr. siden, vi indleverede ansøgningen, og dermed den dato, hvorinden vi burde have svar ifølge Udlændingestyrelsens egne sagsbehandlingstider, men helt ærligt så tror jeg, vi kommer til at vente længere :-(