Godt Nytår!

Her en lille hilsen fra Danmark, hvor jeg pt opholder mig.

Af personlige årsager valgte jeg at stoppe på min skole, TÖMER sprogskole. Dette gjorde desværre, at jeg ikke længere må opholde mig i Tyrkiet på den opholdstilladelse, jeg ellers endelig langt om længe havde fået.

Derfor tog jeg til Danmark en uges tid inden julen, og hvor længe jeg skal være her er endnu uvist.

Jeg har en plan om, at jeg skal have en ny opholdstilladelse til Tyrkiet, men denne gang skal det være en almindelig opholdstilladelse baseret på min formue (man får opholdstilladelse til det antal dage man kan bevise at kunne klare sig selv i).

Lige pt ved jeg ikke, hvornår jeg må rejse lovligt ind i Tyrkiet igen, da jeg har jo har været dernede en del inden for det sidste halve år. Det skal vi have undersøgt engang i det nye år.

I stedet vil jeg benytte tiden i Danmark på at få tjent lidt penge og så fortsætter jeg tyrkisk undervisningen på egen hånd med hjælp fra Hasan :-) I skal nok høre fra mig, når jeg kommer til Tyrkiet igen.

Rigtig godt nytår alle sammen!

Jul i Istanbul

Oven på de sidste par ugers dramatik har jeg nydt en weekend sammen med Hasan og min mor, der var rejst med mig til Tyrkiet i fredags. Vi har været rundt og se byen, forberedt julen i lejligheden med gløgg og æbleskiver, og så har vi været i shoppingcentre, hvor det viste sig, at der var masser af juleudsmykning. Eller nytårsudsmykning som det er hernede. Tyrkerne fejrer jo ikke jul, men den kommercielle del af julen har de alligevel taget til sig. De kalder det bare fejring af Nytåret. De kan kalde det, hvad de vil. For mig er grantræer med lys og farvestrålende pynt samt store mænd med rødt tøj og hvidt skæg altså = JUL :-)

Det er kommet meget bag på mig, hvor meget julepynt, der er hernede. Både i butikkernes vinduer, men så sandelig også på hylderne til at købe med hjem. Jeg glæder mig helt til at udforske byen yderligere og finde mere juleudsmykning. Det lykkedes mig at finde en adventskrans i vores lokale indkøbscenter. Godt nok med plastik gran, og derfor ikke noget jeg normalt ville købe, men det er jo bedre end ingen ting.

Jeg har også taget en masse jul med fra Danmark, så i lørdags drak vi gløgg og spiste æbleskiver. Noget Hasan havde glædet sig meget til, da han elsker det, men jo ikke kan købe det i Tyrkiet. Derudover havde jeg julepynt, skrabekalendere, the julekalendere (fordi jeg drikker MEGET the, faktisk så meget at jeg også blogger om det på bloggen Experiences of a Teaholic), lyskæder, kalenderlys og dansk julemad med.

Noget af maden kan nok godt købes i Tyrkiet, men jeg aner ikke hvor og til hvilke priser, så nu hvor der alligevel var plads i kufferten, kunne jeg jo lige så godt fylde op. Jeg har bl.a. medbragt dansk fløde (som i morgen skal laves til risalamande, hvis den ellers har overlevet flyturen og stadig er frisk), marcipan, nougat, kirsebærsauce og juleøl.

Så glæd jer til en masse juleindlæg her i december :-)

I dag vil jeg vise en masse billeder jeg har taget af juleudsmykningen i to forskellige shoppingcentre på den europæiske side af Istanbul: Zorlu Center og Cevahir Shopping Center. Især Cevahir kan anbefales, hvis man ønsker at komme i julestemning! Der skal jeg helt sikker hen et par gange mere her i december.

Inden I får billederne, vil jeg også lige nævne, at Starbucks også sælger to af deres jule edition latte her i Tyrkiet: Toffee Nut og Gingerbread. Begge smager dejligt af jul og kan anbefales, hvis man har en lidt sød tand :-)

Først en masse dekorationer:

Man kunne købe denne store julemand for ca. 3.000 kr.

Her er en masse julepynt. Der var godt nok meget, jeg gerne ville eje, men ind til videre har jeg kun købt en lysestage til mit bloklys, som ikke er decideret julepynt.

Jeg var meget tæt på at købe disse nisser :-) Overvejer det stadig lidt.

Disse pingviner var simpelthen så kære <3

Så syntes vi lige, vi skulle have et billede sammen med julemanden :-)

I denne butik kunne man bl.a. købe plastikjuletræer i alle mulige størrelser samt pynt til træerne.

Og så kom vi hen til det store juletræ! Hold nu op, det var fint.

Fine store snefnug i loftet.

Meget eksotisk med palmen ved siden af ;-)

Flere butiksvinduer:

Lidt synd at stjernen har lagt sig på toppen af dette fine træ.

Her lige et billede mere af juletræet fra en anden vinkel, hvor man bedre kan se de fine julegaver og vandet rundt om træet.

Kan man andet end komme i julestemning, når man ser ovenstående billeder? :-) Husk i øvrigt, hvis I anvender instagram, at jeg ind i mellem tager billedet med tagget #juliistanbul. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at hashtagget "forbliver mit", men hvis billederne er fra brugeren djulee85, så er det mig ;-)

Rigtig glædelig jul alle sammen.

Tilbage i Tyrkiet... MED opholdstilladelse :-)

Hold da op, jeg skal da lige love for at det hele pludselig kom til at gå rigtig stærkt.

Som jeg skrev i mandags, fik jeg et opkald fra konsulatet om, at mit visum var klar. Jeg fik derfor en tid til onsdag eftermiddag, hvor jeg skulle aflevere mit pas, hvorefter jeg torsdag morgen kunne hente passet med visum i.

Og så gik det ellers stærkt!

Hasan tog onsdag forbi kontoret, hvor min opholdstilladelse lå klar. De sagde, at de ikke kunne love, at de beholdt den længere end til d. 30. november. Dvs., at hvis jeg ikke nåede at hente den, ville den måske blive annulleret, og så skulle jeg søge påny (= flere penge ud ad vinduet og ingen juleferie, da det ville tage måneder at søge igen).

Den chance turde jeg ikke tage, så da jeg torsdag morgen modtog mit visum gældende fra dags dato, valgte jeg at rejse allerede fredag, så jeg kunne nå ud og hente opholdstilladelsen, inden kontoret lukkede!

Turen til Tyrkiet gik fint selv om det var med blandede følelser. Jeg var bange, for tænk hvis nået gik galt, men jeg glædede mig også til gensynet med Hasan og vores lejlighed, for selv om jeg var bange, så vidste jeg inderst inde, at det nok skulle gå. Og jeg havde taget masser af kontanter med denne gang, så jeg kunne betale kontant.

I lufthavnen måtte jeg vente knap 1,5 time på at få betalt bøden og ordnet papirerne, men så var det også i orden, og personalet i lufthavnen var flinke og informative. Jeg fik et stempel i mit pas som bevis på min indrejse, og så var jeg officielt over grænsen. HURRA :-)

Derefter gik turen direkte til udlændinge kontoret, hvor jeg fik udleveret min opholdstilladelse. Så nu er jeg "en fri kvinde", i hvert fald når det gælder ind- og udrejse til/fra Tyrkiet :-) Faktisk kunne jeg rejse til Danmark allerede i dag igen uden problemer, fordi jeg nu har min opholdstilladelse. Dejligt!

Men jeg bliver selvfølgelig i Istanbul sammen med Hasan :-) Forhåbentlig kan jeg starte i skole d. 9. december, hvor et nyt hold 2 gerne skulle starte op, og fordi jeg nu har fået min opholdstilladelse, kan jeg også uden problemer rejse til Danmark d. 20.-25. december, hvilket har været planlagt længe.

Jeg vil gerne sige TUSINDE tak til alle jer søde mennesker, der har fuldt med i mit drama den sidste måneds tid og krydset fingre for mig.

Den "berømte" opholdstilladelse, der nu ligger trygt og godt sammen med mit pas. Det er gældende til d. 31. marts 2014, så nu kan jeg i hvert fald slappe af et par måneder, før vi skal tænke på fornyelse.

Opkald fra konsulatet

Pyh, nu har jeg sommerfugle i maven.

De er netop ringet fra konsultat, at mit visum er klar!! Jaaaa :-D Normalt sender de et brev, men de har nok tænkt, de ville ringe, så jeg fik svaret hurtigere denne gang. Det synes jeg er rigtig pænt af dem.

Ikke nok med det, så havde jeg i forvejen planlagt en tur til København fra i morgen til torsdag, så det kunne ikke være mere perfekt. Jeg har fået en tid til onsdag eftermiddag, hvor jeg skal aflevere mit pas, og så (hvis det går lige som sidst) kan jeg hente passet igen, med visum i, torsdag formiddag.

Jeg er glad, men vil gerne have visummet i hånden, inden jeg hopper alt for meget rundt ;-) Men sommerfuglene basker på livet løs i maven nu. Måske er jeg tilbage i Tyrkiet allerede i næste uge!!!

Status på udvisning

Nu er det en uge siden, jeg måtte skrive den kedelig nyhed, at jeg var blevet udvist fra Tyrkiet.

Det er været en mærkelig uge. Allerede i onsdags, med det samme jeg kom ud fra konsulatet, ringede jeg til konsulatet for at få en ny tid til visumansøgning (spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke kunne få det, da jeg var derinde?? Jeg stod 5 meter fra deres dør, da jeg ringede og fik en tid). Den nye tid var så i dag.

Jeg havde i mellemtiden samlet alle mulige informationer fra skole, bank osv. for at bevise, at jeg er studerende på TÖMER i Istanbul og har betalt for flere kurser, at jeg har penge på kontoen og lign. Derudover havde jeg formuleret et langt brev på engelsk, hvor jeg forklarede hele forløbet, og hvor jeg skrev, at det på ingen måde havde været min hensigt at overtræde nogle regler. Jeg var i god tro, da jeg forsøgte at rejse ud af landet, og jeg ville bare gerne ind i landet igen, betale min bøde og i gang med mine tyrkisk studier igen. Hasan oversatte efterfølgende brevet, så der både kom en engelsk og en tyrkisk udgave med i ansøgningen.

Jeg var noget nervøs, da jeg tog på konsulatet i dag. Jeg har ikke haft de bedste oplevelser derinde tidligere, og jeg synes ikke, de ansatte derinde har vist meget medfølelse, så jeg frygtede virkelig det værste.

Men så var de bare så rare derinde i dag! :-) Sikke en lettelse.

Jeg fik lov at aflevere min ansøgning inkl. alle mine mange bilag (mange flere end man burde), og jeg fik pænt forklaret, hvad der nu skulle ske. Min ansøgning skal sendes til Tyrkiet, da de ikke kan tage stilling til sagen på konsulatet. Derefter modtager jeg et brev på den danske adresse, jeg har opgivet, hvor jeg pt bor. Dette brev skulle jo så meget gerne indeholde en accept af ansøgningen, og når denne accept kommer, skal jeg på konsulatet igen for at aflevere mit pas, så de kan lave visumet til mig. Så snart visumet er i passet, kan jeg indrejse i Tyrkiet, og når jeg ankommer, skal jeg betale bøden på de 200 TL. Derefter burde jeg have fri adgang til Tyrkiet igen, men jeg skal selvfølgelig have styr på min opholdstilladelse, inden jeg forsøger at udrejse igen.

Ud over dette, så sagde de også, at de ville vedhæfte deres egen kommentar til min ansøgning ang. sagen, så jeg håber, de måske vil presse lidt på, så myndighederne i Tyrkiet bare giver mig det visum uden bøvl.

Jeg HÅBER, at alt kommer til at følge det ovenstående. Jeg er stadig en lille smule bange for at stole på, at det nu "bare" er det, men jeg håber håber håber. Nu er første skridt på vej mod Tyrkiet i hvert fald veloverstået.

Der kommer nok til at gå nogle uger, før jeg får svar. Jeg forventer alt mellem 3-6 ugers ventetid. Så nu er det bare at krydse fingre og vente.

I øvrigt TAK til alle de søde mennesker, der har kontaktet mig i forbindelse med dette. Det er dejligt at føle, at man bliver bakket op af så mange mennesker :-)

UDVIST!!!

Jeg må desværre fortælle, at der ikke kommer flere "breve fra Istanbul". I hvert fald ikke i nærmeste fremtid.

Jeg er blevet udvist af Tyrkiet i 5 år, fordi jeg har overtrådt en regel, hvis eksistens jeg ikke var blevet informeret om.

Jeg er dybt ulykkeligt og fuldstændig i chok, men jeg vælger alligevel at skrive det her, i håb om at der måske er nogen, der læser med, der kan hjælpe eller måske har oplevet en lignende situation og har gode råd.

Kort fortalt så rejste jeg til Tyrkiet d. 26. september på et studievisum gyldigt fra d. 19. september 2013  til 18. marts 2014. Jeg blev informeret, at hvis jeg ønskede at blive i Tyrkiet i længere end 30 dage, skulle jeg søge om opholdstilladelse.

D. 7. oktober søgte jeg derfor om opholdstilladelse med besked om, at det kunne afhentes d. 8. november. Jeg nævnte, at jeg havde planlagt en tur til Danmark d. 6. november, og de anbefalede derfor, at jeg kom forbi kontoret d. 4. november for at se, om opholdstilladelsen var færdig.

D. 4. november tog jeg hen på kontoret, hvor jeg fik at vide, at opholdstilladelsen ikke var klar, men jeg kunne komme igen dagen efter. Dagen efter var opholdstilladelsen stadig ikke klar. Jeg spurgte derfor, om det ville være et problem at rejse til Danmark uden opholdstilladelsen. 2 ansatte på kontoret fortalte uafhængigt af hinanden, at det ikke var noget problem at rejse til Danmark, og at jeg kunne komme og hente min opholdstilladelse på mandag d. 11. november, når jeg var tilbage i Tyrkiet igen. Både Hasan og jeg følte os derfor sikre på, at det ikke ville blive noget problem at rejse.

Ved udrejse fra Tyrkiet d. 6. november bliver jeg i paskontrollen vist ind på et lille kontor, hvor jeg får at vide, at jeg har overtrådt visum reglerne. Dette har jeg åbenbart, fordi jeg har været i Tyrkiet i mere end 30 dage på mit visum og nu prøver at udrejse uden at have modtaget min opholdstilladelse. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at dette ikke er lovligt, ej heller konsekvenserne ved at udrejse.

Konsekvensen for udrejse er udvisning i 5 år!! Denne udvisning kan dog ophæves, hvis jeg er villig til at betale 200 TL, hvilken kun svarer til 600 kr. Jeg siger, at jeg meget gerne vil betale bøden! Dog kan jeg ikke få lov at betale med kreditkort. Det skal være kontant. Jeg spørger derfor, om jeg må få lov at gå ud og hæve pengene et sted. Dette får jeg nej til. Derefter spørger jeg, om jeg må ringe til Hasan, så de kan forklare ham på tyrkisk, hvad det er, der sker, men svaret er, at det må jeg ikke, da de sagtens kan forstå mig! (Ja tak, men nu var det ligsom mig, der ikke forstod noget som helst).

Jeg får at vide, at jeg skal underskrive en seddel om, at jeg er udvist. Denne seddel skal jeg tage med til det tyrkiske konsulat i København, hvor jeg kan betale min bøde, og så bliver udvisningen ophævet. Jeg vælger derfor at skriver under, da jeg ikke føler, jeg har noget andet valg, når jeg hverken må gå ud og hæve penge eller ringe. Derudover stoler jeg jo på, at jeg bare kan betale bøden i København.

Efter en forfærdelig flyvetur til Danmark med mange bekymringer, tager jeg direkte ud på konsulatet. Her får jeg at vide, at jeg IKKE kan få lov at betale bøden!

De anbefaler i stedet, at jeg ansøger visum påny, og når det så (forhåbentlig) bliver godkendt, kan jeg indrejse igen og betale min bøde i Tyrkiet. Måske dette "bare" er løsningen. Det håber jeg selvfølgelig! Lige nu har jeg bare mistet tiltroen til de infomationer jeg får fuldstændigt! Jeg er virkelig bange for, at jeg kommer til at bruge tid, penge og bekymringer på et nyt visum og flybillet, for så at blive afvist når jeg står nede i lufthavnen igen.

Så lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske, og hvornår jeg ser Hasan og Tyrkiet igen. Jeg skulle have startet i skole igen på mandag, men det kommer så heller ikke til at ske :-(

Kryds lige fingre for os, og kontakt mig meget gerne, hvis du har gode råd eller lign.

Weekend i Adana #2

Det meste af søndagen i sidste uge tilbragte vi i Hasans forældres hus i den landsby, hvor Hasans far er vokset op. I haven dyrker de en masse frugt og grønt. Desværre er det sidste på sæsonen, så der var ikke meget at komme efter. Vi plukkede en enkelt mandarin, der dog var temmelig sur.

Ud over mandarinerne var grapefrugttræet det eneste, der stadig havde frugter. Der var til gengæld mange.

De dyrker også CD'er ;-) (eller også var det for at skræmme fuglene væk).

De havde en kæmpe busk med frisk rosmarin. Så lækkert lige at kunne hente en håndfuld til maden :-)

Efter frokosten, der bestod af grillet fårekød (med rosmarin) og salater (en af friske grøntsager, en af grillede) kørte vi ud til olivenlunden :-)

 Olivenlunden har et stort granatæbletræ som jeg lige skulle smage lidt på ;-)

Efter olivenlunden kørte vi op til den oprindelig landsby, hvor flere af husene ikke anvendes længere. Dette er bl.a. det "hus", hvor Hasans far er vokset op. Der er ikke meget mere end lidt vægge tilbage.

Selv om huset ikke længere kan anvendes, er haven stadig fyldt med granatæbletræer. Så her spiste jeg igen løs :-) Granatæbler i Tyrkiet er stadig syrlige, men ikke så meget som i Danmark, så derfor kan man godt spise dem alene.

Så kørte vi på jagt efter friske landæg. Det bragte os bl.a. forbi Hasans fars barndomsven, der stadig bor i den gamle del af landsbyen. Her mødte jeg bl.a. et lille lam, der næsten opførte sig som en hund :-)

Og så fandt jeg ud af, hvor min honning kommer fra :-) Vi har et kæmpe glas lækkert flydende honning i Istanbul, som vi har fået af Hasans forældre. Det viste sig så, at den kom fra denne nabo. Bemærk også lige de lækre granatæbler på træet.

Hos naboerne blev vi inviteret på the og brød med honning, smør, oliven mm. Helt vildt lækkert :-) Det endte med at blive mørkt inden vi kom derfra og tilbage til landsbyhuset. Derfra skulle vi jo stadig køre tilbage til Adana, og på vejen skulle vi da liiiiiige forbi en onkel for at drikke the. Spørg lige, om jeg var træt, da vi kom tilbage til Adana :-)

Det var en rigtig sjov oplevelse at se landsbyen, landsbyhuset og olivenlunden. Jeg følte lidt, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine, da levestandarden er noget andet, end jeg er vant til fra Danmark. Men det er mit indtryk, at tyrkerne gør det, fordi de ser en ære i at bevare de gamle traditioner. Derudover har de fleste tyrkere vist også en mentalitet, der siger "hvorfor fikse noget, der allerede virker". Så skidt med at det hele ikke ser moderne og fint ud. Bare det virker :-)

Jeg har også et par billeder fra en smuk park i Adana, vi besøgte om mandagen, men det må blive i et andet indlæg :-)

Weekend i Adana #1

I denne uge havde vi fri mandag og tirsdag, så derfor tog vi på forlænget weekend hos Hasans forældre. De bor i Adana, der ligger ca. midt-syd i Tyrkiet, øst for Alanya som de fleste nok kender :-)

Billedet er fundet på www.at-rejse-er-at-leve.dk

Hele lørdagen brugte vi på at spise mad og mødes med nogle familiemedlemmer. Vi var rimelig trætte, da vi havde kørt i bus fra Istanbul hele natten.

Søndag skulle vi op til Hasans forældres "village house". Det er et hus, der ligger oppe i bjergene ved den landsby, hvor Hasans far er vokset op. Tæt ved huset har de deres egen olivenlund, og i husets have dyrker de alverdens frugt og grønt.

På vej til huset kom vi forbi Kapıkaya Kanyonu (Kapikaya kløft). Bedst som man kommer kørende langs med en mindre bjergkæde, ser det pludselig ud som om, at et lyn har slået ned og delt bjergkæden i to. Det ser helt vildt ud, at der midt i det hele pludselig er en kæmpe kløft. Vi formoder den er kommet pga. et jordskælv engang.

Ifølge skiltningen kan man gå lidt over 7 km. ind i kløften. Om man kommer ud på den anden side, eller man når til et punkt, hvor man er tvunget til at vende om, fandt jeg ikke lige ud af, men en dag kunne jeg godt tænke mig at gå alle 7 km. Denne gang gik vi kun lige 400 m for at jeg kunne se stedet. Vi skulle jo videre.

Her er lidt billeder:

Den smukke gamle bro ligger lige ved kløftens start.

Her er det ikke Jeppe på "bjerget", men Hasans far :-)

Det første stykke vej, er der sat hegn op og stien er gjort mere fremkommelig.

Efter besøget i kløften kørte vi videre til huset, men det kan I få lov at se billeder af en anden dag :-)

God weekend!

Visum/opholdstilladelse #2

Som lovet får I her hele min visumansøgningsprocess beskrevet :-)

Inden ansøgningen havde jeg fået at vide, at jeg havde to valgmuligheder: Søge fra Danmark inden afrejse eller søge i Tyrkiet efter ankomst. Grundet travlhed med job og afhandlingsprojekt, valgte jeg derfor at vente til ca. 3 uger før afrejse, før jeg tog ud på det tyrkiske konsultat i København med min visumansøgning.

Jeg tog derud for at spørge dem, om 3 uger var tid nok, eller om det var bedre at vente og ansøge i Tyrkiet, men da jeg kom derud fortalte de mig, at jeg SKULLE søge fra Danmark, da de ikke havde set min type ansøgning før. Studievisum kender de, men det var åbenbart første gang de havde set en ansøgning til TÖMER (der er en sprogskole). Derfor var de nødt til at sende ansøgningen til Ankara, og det ville tage lang tid. Jeg havde jo ikke andet valg, så jeg måtte aflevere ansøgningen og håbe på det bedste.

Derudover måtte jeg ikke få lov til at søge visum for et helt år, da TÖMER kun havde skrevet under på, at jeg skulle gå der frem til midt i marts 2014. Da jeg blev indskrevet på skolen, sagde vi ellers, jeg ville gå der et helt år, så jeg ved ikke, hvorfor papirerne siger marts 2014. Da jeg stod på konsulatet og pludselig havde travlt med at få sendt ansøgningen, havde jeg heller ikke mulighed for at spørge TÖMER om nye papirer. Jeg måtte bare rette i antallet af dage, jeg søgte visum for.

Da dagen for afrejse kom, havde jeg stadig ikke fået mit visum, så jeg valgte at tage afsted uden visum. Jeg vidste jo ikke, hvor længe jeg skulle vente, så hvorfor ikke bare vente i Tyrkiet. Jeg fik brevet ang. afhentning af visum dagen efter, jeg fløj til Tyrkiet. Typisk altså! Men der var ikke andet for end at flyve til Danmark igen for at hente visummet.

Normalt er processen således, at du afleverer dit pas sammen med visumansøgningen, og så får du dit pas tilbage 1-2 dage efter sammen med dit visum. I mit tilfælde ville jeg ikke afleveret passet sammen med ansøgningen, når jeg ikke vidste, hvor længe der ville gå, før jeg fik pas og visum tilbage. Jeg måtte derfor besøge konsulatet 2 gange under min tur til Danmark. Først for at aflevere passet og så for at hente det. De kan åbenbart ikke finde ud af at printe visummet og sætte det i passet, mens man venter.

Efter afhentning af pas og visum, troede jeg, der endelig var styr på det hele, men så opdagede jeg, at jeg kun havde fået Single Entry visum, selv om jeg havde søgt om Multiple Entry. Det vil sige, at jeg kun har lov til indrejse i landet én gang, og dermed skal blive frem til marts 2014, hvis jeg ønsker at benytte mit visum til fulde. Dog medfølger et stempel og en seddel om, at hvis man ønsker multiple entry, skal man søge om opholdstilladelse senest 30 dage efter ankomst til landet.

Det var her det gik op for mig, at jeg aldrig skulle have søgt om studievisum. Havde det nu bare været muligt at få ordentlig information om de forskellige typer visum og opholdstilladelse, inden man søger, ville jeg fra starten have vidst, at studievisum altid er single entry! Men det var der ingen, der fortalte under ansøgningsprocessen!

Det vil sige, at studievisummet skulle bruges for at komme ind i landet, så jeg derefter havde mulighed for at søge om opholdstilladelse, men som dansker har man ret til at rejse ind i landet uden visum, så jeg havde slet ikke behøvet at bruge tid og penge på et studievisum. Dyre lærepenge! Især taget i betragtning af den ekstra flybillet jeg købte for at komme hjem og hente visummet.

Nu skulle det jo ikke gå helt til spilde det studievisum, så jeg har derfor været på politistationen med mit studievisum og ansøgt om opholdstilladelse. Forskellen mellem en studieopholdstilladelse og en almindelig opholdstilladelse er, at jeg ikke behøver bevise, at jeg har penge på kontoen, når jeg søger om studieopholdstilladelse. Når man søger om almindelig opholdstilladelse, er det antallet af penge på din konto, der afgør, hvor lang opholdstilladelse, du får, da du skal kunne forsørge dig selv.

Så kunne jeg i dag gøre det hele om, havde jeg ikke søgt om studievisum. Jeg var i stedet rejst til Tyrkiet uden visum og havde søgt om opholdstilladelse på baggrund af min opsparing. Så havde jeg sluppet for at betale både visumgebyr og opholdstilladelsesgebyr, og jeg ville i stedet have fået over 1 års opholdstilladelse med det samme.

Lige pt har jeg stadig ikke modtaget min opholdstilladelse, men jeg skal nok opdatere, når jeg en dag er så heldig ;-) De er ikke så hurtige til det med offentlig administration her i Tyrkiet.

Visum/opholdstilladelse #1

Jeg tænkte, det var på tide med en lille opdatering på al postyret med visum/opholdstilladelse :-) Sidst jeg fortalte om det, var da jeg var på vej til Danmark for at hente mit visum.

Jeg havde en virkelig dårlig oplevelse i Danmark, der gjorde, at jeg lige havde brug for at få det hele på afstand, inden jeg skrev noget herinde, da jeg helst vil skrive tingene i en ordentlig tone :-) Men for at sige det pænt, så er medarbejderne på det tyrkiske konsulat i Danmark nok de mest ubehøvlede og respektløse mennesker, jeg nogensinde har mødt, og jeg er meget chokeret over den behandling, jeg har fået af dem.

Jeg vil gerne skrive et indlæg, der kun handler om det tyrkiske konsulat for at advare/hjælpe andre, der har brug for kontakt til det tyrkiske konsultat. Derfor bliver det ikke i denne omgang, I får lov at læse om mine oplevelser, da dette kun skal handle om selve visummet/opholdstilladelsen.

Da jeg i juni tilmeldte mig TÖMER, hvor jeg går i skole, fik jeg en seddel om, hvordan processen for studievisum var. Inden da havde jeg slet ikke overvejet studievisum. Jeg havde tænkt mig at søge om almindelig opholdstilladelse, når jeg først ankom til Tyrkiet, som så mange andre danskere gør det. Som dansker må man nemlig kun være i Tyrkiet 90 dage for hver 180 dage. Skal man være her længere, kræver det opholdstilladelse.

Jeg var godt klar over, at man kunne søge studievisum, hvis man f.eks. skulle på udveksling i 4 mdr., men jeg vidste ikke, at man også var berettiget til studievisum, når man gik på sprogskole samt at man kunne søge det for 1 år ad gangen. Med denne nye viden, valgte jeg at søge studievisum, da jeg troede, det ville være den nemmeste løsning. I dag er jeg ærgerlig over den beslutning, da det havde været billigere og nemmere for mig at få alm. opholdstilladelse, men der er ikke meget information tilgængelig på nettet, så det var jo ikke til at vide :-(

I morgen vil jeg skrive mere om selve visum processen, og så kan I også læse min konklusion på, hvorfor jeg i dag mener, at det havde været bedre og billigere at søge almindelig opholdstilladelse.

Min uge i billeder #1

I denne uge har jeg:

Guffet lækker chokolade som Hasan har fået af hans arbejde i forbindelse med Kurban Bayram.

Heppet på Tyrkiet, da de spillede VM kvalifikationskamp mod Holland. Den endte desværre 0-2 til Holland, men det var en sjov oplevelse alligevel :-)

Slikket solskin og læst i Istanbul bog ved vandet i Kartal.

Spist gözleme og drukket tyrkisk the.

Gået ved vandet i Moda, hvor vejret var noget specielt med solskin og MEGET mørk regnsky, og søøøøøøde kattekillinger :-)